DIKU Fagråd - Støtte

DIKU Fagråd - Støtte

Har du overvejet at afholde et socialt eller fagligt arrangement på DIKU? Denne side giver hjælp til, hvor du kan søge økonomisk støtte til dit arrangement, hvordan du kan booke et lokale på SCIENCE, hvor du kan få hjælp til PR, og hvor du kan få generel vejledning ift. afholdelse af arrangementer.

Økonomisk støtte

Alle studenterinitierede aktiviteter på SCIENCE har mulighed for at søge penge fra SCIENCEpuljen. Læs mere og ansøg på deres hjemmeside.

Ligeledes uddeler Studenterrådet aktivitetsstøtte, som kan søges bredt af alle studerende på KU. Læs mere og ansøg på deres hjemmeside.

Som studerende på DIKU kan du søge økonomisk støtte direkte fra instituttet til aktiviteter, der er målrettet DIKU-studerende. Læs mere og ansøg gennem KUnet.

Derudover har du altid mulighed for at søge diverse fagforeninger og virksomheder om sponsorater. Især inden for IT-verdenen findes der mange, som rigtig gerne vil støtte studerendes arrangementer.

Lokalebooking

På SCIENCE kan du booke lokaler til både faglige og sociale arrangementer, hvor der dog bl.a. kan være krav om betaling for ekstern rengøring til større arrangementer. Læs mere om reglerne og udfyld bestillingsformularen gennem KUnet. Skriv til lokaler-noerre@adm.ku.dk, hvis du har spørgsmål om booking af lokaler på Nørre Campus.

Derudover er det muligt at låne lokaler på campus direkte gennem forskellige foreninger som Kantinen på DIKU og Caféen?.

PR

For at skabe opmærksomhed omkring ens arrangement er det ofte en god idé både at hænge fysiske plakater op på campus, skrive ud i DIKU-årgangenes Facebook-grupper og evt. spørge om lov til at lave reklame til forelæsninger eller lignende. Til at hjælpe med denne proces tilbyder DIKU Fagråd at indkøbe et rollup-banner med print om netop din forening eller dit særlige arrangement. Kontakt os, hvis du er interesseret i denne mulighed.

Spørgsmål

Hvis du ønsker hjælp til planlægning, afholdelse eller andet ift. netop dit arrangement på DIKU, så er du altid meget velkommen til at kontakte DIKU Fagråd på Facebook eller kontakt@diku.fagraad.dk.